Steppeulvene - Vendia in Hafnia 1-2


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: Søndag 19. Juni kl 09.00.

2 tilskuere var mødt op på Kløvermarken, og de og spillerene blev mødt med delvist overskyet sensommervejr.
Mål for Ulvene: Dan

Kampen var alt i alt meget lige. Som et andet u21 hold måtte Steppeulvene dog inkassere et nederlag grundet for svag udnyttelse af egne chancer og en vis kynisme fra hafnia.

Første halvleg endte 0-1. Hafnia scorer på hovedstød efter hjørnespark. Steppeulvene så lidt tynde ud i situationen. Selv om det var nogle store gutter skal der lukkes ned eller de skal i hvert fald generes så meget, at afslutningen ikke bliver så let.

2. Halvleg blev en affære hvor ulvene fik mere og mere fat, men hvor et boldtab midt på banen satte hafnia igang med en kontra der endte i mål. 10 minutter før tid fik Steppeulvene endelig brudt forbandelsen og reduceret til 1-2. Dan modtog bolden i feltet og hamrede den resolut hen over en sagesløs keeper.

Det blev ikke til mere. Endnu engang var skæbnen dog hård ved ulvenes venstre back. Dommerne synes åbenbart ikke at han skal have lov og score. Som i kampen mod lejre spillede Dan ham fri i feltet - efter han tålmodigt havde ventet på den rigtige side af off siden. Men dommeren dømte alligevel off side og fratog ulvene det ene points.

Det var en sjov kamp og spille selv om resultatet er frustrerende. Ulvene må op på hesten igen. På lørdag skal discipline disciplineres.