FC Valby - Steppeulvene 3-5


Spillested: Valby Idrætspark
Tidspunkt: 21. april kl 13.30

Følgende opstilling var valgt (4-4-2):
Thomas
Koch - Malthe - Secher - Alsing
Lars C - Møller - Gregers - Lasse K
Dahl - Dan

På bænken: Bo, Martin og fra 2. halvleg HC

Mål for Ulvene: Dahl 2, Dan, HC, Lasse K

Det er sjældent, at den ellers traditionsrige (eller i hvert fald gamle) klub, Steppeulvene, spillere rigtige topopgør. Men ikke desto mindre var denne lørdags opgør et sådant af slagsen; Nr 1 mod nr. 3. Modstanderen - som efter en sejr og en uafgjort - lå nr. 3 havde endda kun lukket to mål ind i sine to kampe - begge på straffespark. Og ifølge KBH. Ribe, som havde spillet lige inden vores kamp, og som lå i B-rækken sammen med Valby i sidste sæson, var det en flok garvede gutter, vi skulle op mod!

Og rigtigt nok - det var en flok ældre - nå nej Garvede drenge, som FC Valby stillede med. Og måske de ikke var helt kommet ordentligt i omdrejninger fra start, for efter kun ca. 5 minutter, havde Ulvene allerede sendt den første scoring i åbent spil ind mod dem. Et fladt indlæg fra højre side fra Lasse Dahl fandt vej til Lasse K, som i kamp med den velvoksne keeper kunne skubbe bolden ind til 1-0. Og Ulvene havde god kontrol over kampen nu - selvom midtbanestyrmanden Gregers måtte lade sig udskifte med en fiber kort efter scoringen. Alligevel blev der udlignet på en irriterende scoring midt i halvlegen. Et hjørnespark blev ikke ekspederet ordentligt væk, og en Valby-mand fik fra baglinjen slået en hård, flad bold ind over, hvor en Ulve-forsvarer (denne referent kunne i tumulten slet ikke se hvem..!) blev ramt på benet, og 1-1.

Steppeulvene fortsatte dog med at være i kontrol, og på 5 gyldne minutter fik Lasse Dahl scoret sit 4. og 5. sæsonmål, da han først udplacerede målmanden med et fint langskud, og derefter flot satte et direkte frispark ned i samme målhjørne! 3-1 til ulvene ved pausen og en fin fornemmelse.

Men. Fra starten af 2. halvleg trykkede de rutinerede og fysisk stærke FC Valby-spillere på. De vandt nærkampene på midten og var konstant farlige på dødbolde. Og netop et hjørnespark skulle på lidt klumpet vis resultere i reduceringen, da en hård flad bold på mystisk vis gik nærmest direkte i mål ved forreste stolpe. Og ganske kort efter lykkedes det på ny for Ashley Young at kaste/rulle sig ti let noget tyndt straffespark, da Secher vist kom til at tackle ham. Og selvom Thomas i første omgang tog sparket, faldt bolden direkte ud til Valby-manden, og 3-3. Nitte - og ulvene var pressede nu.

Men langsomt fik vi os spillet ud af Valbys pres, og med HC og Lasse Dahl i front var vi konstant giftige på kontra-muligheder. En af disse gav for alvor pote, da HC i et langt raid kæmpede sig igennem i højre side, spottede en fri Dan på kanten af feltet, og nærmest i slow-motion følte Dan med sit venstre-ben bolden i blød, perfekt bue op i venstre krog. Smukt, smukt. 4-3! Valby fortsatte dog med at tro på point, mens ulvene fortsatte med at lure på kontraer. Lasse Dahl missede således et åbent mål, da HC på ny slap fri i venstre side og sendte den ind over. Det lignede en nervepirrende afslutning - men så var det Lasse Dahls tur til at kæmpe sig igennem og spille HC fri - og Pichichi svigtede ikke, tog bolden flot ned og afsluttede tørt i det lange hjørne. 5-3, og så var kampen lukket. Det kunne endda være blevet 6-3, men Lasse Dahl valgte noget uforståeligt at banke bolden på stolpen i stedet for ind i målet, da han fik en ny stor chance!!

Dan endte som kampens spiller efter omkamp mod Lasse Dahl og Koch i afstemningen. 3 kampe har nu givet 9 point og en målscore på 16-3. Udmærket!!