SVBG03 - Steppeulvene 4-11


Spillested: Valby Idrætspark
Tidspunkt: 19. Juni klokken 13.30

Mål for Ulvene: Lars K 3, Christian 3, Henrik 2, Lasse 2, Lars

0 tilskuere kom til Valby Idrætspark på denne overskyede og regnfulde dag.
Ulvenes startede i en taktisk 4-5-1 formation. Følgende spillere var valgt:
Koch - Torben, Morten, Bali, Asbjørn - Christian, Steen, Henrik, Lasse, Thomas - Lars K
På bænken sad: Lars

Ulvene kom rigtig skidt ud af starthullerne præcis som i den første kamp mod SVBG, og efter bare 15 sekunder stod det 1-0 til SVBG03! Ulvene fandt dog hurtigt fodfæste, og inden SVBG03 kunne få armene ned havde Ulvene lavet 4 mål. Det tvivlsomme forsvarsspil og den kliniske effektivitet fra begge hold fortsatte, og der blev gået til pause med stillingen 7-3! Anden halvleg blev lidt mere rolig, og selv om chancerne stadig kom på samlebånd til Ulvene blev der 'kun' lavet yderligere 4 mål. SVBG fik også lov at lave et trøstemål i slutminutterne, og Ulvene kunne altså gå fra banen i forårets sidste kamp med en sejr på hele 11-4. Langt de fleste af målene var på flotte gennemspillede angreb, og vi spillede i perioder rigtig godt, og fik Svendborg spillerene til at ligne kegler i de flydende kombinationer. Alt i alt et fantastisk forår for Ulvene, og det tegner rigtig godt for resten af sæsonen!