SU - Steppeulvene 0-12


Spillested: Valby Idrætspark
Tidspunkt: 27. August klokken 18.55

Mål for Ulvene: HC 3, Rytkønen 2, Møller 2, Lasse K 2, Dahl, selvmål 2

Ulvene stillede i følgende opstilling:

Bali
Møller - Bo . Rune - Peter B
Rytkønen - Gregers - Mikkel B - Lasse K
Lasse Dhl - Lars C

På bænken:
Kornerup, Mikkel K, HC
Tilskuere: 0.

På forhånd var denne kamp frygtet af mange ulve. Ikke så meget på grund af modstanderens styrke, men mere på baggrund af bekymring for, om SU overhovedet ville møde til kampstart, eller om vi skulle spilde i en aften på Kløvermarken uden at spille. Men 5 min. før kampstart kom de sort og hvidstribede SU-spillere spankulerende - uden at varme op, og med kun 10 mand. Og så steg de i forvejen meget høje odds på SU-sejr til 4-5000. Således spillede Ulvene hele kampen en mand i overtal - og endda 11-9 de sidste 6-7 min., da en SU forsvarer fornuftigt besluttede sig for at stoppebolden med hånden på målstregen, for at undgå det ellers utroligt vigtige og afgørende 9-0 mål i at gå ind. Fin gestus over for de udmattede holdkammerater. I øvrigt brændte vi vist nok straffesparket (eller også var det et af de andre 3, vi i alt fik tilkendt.).

Lad os bare slå fast: der var på ingen måde tale om nogen fodboldKAMP. Mit ydmyge gæt er, at kamp-statistikken lyder således: Boldbesiddelse: (i ulvenes favør) 85-15. Afslutninger: 35-1. Der blev desuden scoret masser af mål - og ligesom i kampen mod Valby, kan referenten ikke helt beskrive dem alle sammen, men i hvert fald fik Møller fortsat sin målstime med to fine scoringer, HC fik skudt efteråret i gang med 3 mål (heraf 1 på straffe) (godt set af træneren at lade ham starte på bænken, så han var helt top-tændt, da han kom ind!), Rytkønen lavede to fine energi-mål, og Lasse K fik også puttet to ind (1 på straffe).

Mest i øjnefaldende var dog de mål, der IKKE blev scoret! For hold da op et ødsel med målchancer. Jeg vil ikke hænge nogen ud med navn, men lad os bare sige, at der var kløe i aftrækker-benet, når vi nærmede os SU's mål - og den SU-spiller, der løb længst set over hele kampen, var vel keeperen, der gang på gang måtte lunte ned bag mål for at hente en vildfaren Ulve-afslutning tilbage igen. Desuden må man rose SU for én ting: deres offside-fælde fungerede upåklageligt! Vi stod således offside flere gange, end vi scorede.

Nå, men alt i alt en små-kedelig oplevelse - især i 2. halvleg. Men de 12-0 er selvfølgelig meget rare at tage med - også en del rarere, end de 3-0, som flere af vores konkurrenter har måttet nøjes med, når SU har meldt afbud. Status er nu, at Steppeulvene i sine seneste 4 kampe har en samlet målscore på 33-0!! Helt uhørt. Snart venter der dog hårdere modstand. På søndag gælder det Rammen, som dog efter to store nederlag i træk ligger nr. seks. Med fuld koncentration - og en procentvis bedre udnyttelse af målchancerne, er jeg dog sikker på, vi igen nupper tre point!!

MOM: Rytkønen