BK Sømændene - Steppeulvene 8-0


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: Søndag 11. okotber klokken 10.45

1 tilskuer mødte noget sent op på Kløvermarken denne morgen

Følgende Ulve var valgt: Koch - Lars C., Steen, Bo, Lars Cas. - Lasse, Nicklas, Malthe, Alsing - HC, Jakob
På bænken sad: Asbjørn

Årets sidste ulvekamp blev noget af et flop. Trods en stærk opstilling var det Sømændene der fra start satte sig på tingene, og efter blot 20 minutter stod den 5-0! Deres udsendte undrede sig en del over at det hold lå og rodede nede i bunden af rækken...

Ulvene fik nu nogle aftaler på plads, og holdt stand resten af første halvleg, uden dog selv at skabe det store. HC have den største chance efter fremragende forarbejde af Jakob, men en refleks af keeperen holdt Ulvene fra at score. 5-0 var stillingen ved pausen.

Ulvene blev her enige om at vi skulle vinde anden halvleg, blandt andet via lange bolde til vores hurtige angribere. Den taktik lykkedes i hvert fald til dels, og den første halve time af anden halvleg dominerede Ulvene fuldstændig. Spilovertaget blev dog ikke omsat til mål, og i stedet faldt vi lidt sammen til sidst og BKS fik lov at lave 3 mål mere.

En lidt ærgelig afslutning på en ellers god sæson, men der var heldigvis champagne og kransekage efter kampen grundet formandens 150 kamps jubilæum. Så var alt godt igen.