Steppeulvene - SBK75 / VSK 7-2


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: Tirsdag 14. april 17.30

10-12 tilskuere (inkl. prinsesse Alsing) var mødt op på Kløvermarken denne varme forårsaften for at følge Flemming Roses tropper mod Ulvene.
Det taktiske oplæg var for en gang skyld fremragende og fyldestgørende, og Ulvene startede i en fræk 4-5-1 med diamant på midtbanen og fokus på overlap.
Følgende var valgt: Sune - Torben, Nicklas, Bo, Lars Casp. - Alsing, Gregers, Lasse, Daniel, Jakob M. - HC
På bænken sad: 37 årige Lars C. og Bali

Lad det være sagt med det samme; dagens sejr kom i hus pga. 2 taktiske genistreger! Dels træneren fremsynede oplæg, dels at Alsing klogelig valgte at udgå efter 10 minutter… Så skulle der ikke ryddes op efter ham som sædvanligt.

Ingen af holdene var specielt godt spillende i første halvleg, men det lykkedes både HC og Bali at brænde kæmpechancer tæt under mål, så Ulvene sad nok mest på kampen på dette tidspunkt… Deres udsendte havde på dette tidspunkt mistet pusten fuldstændigt og fulgte ikke så godt med! Målene til 1-0 og 2-0 står uklart, men Daniel scorede begge (han var formentligt blevet pænt træt af at drible hele forsvaret og lægge op til andre som pissede chancerne væk), og begge assister af HC. HC scorede suverænt på et lækkert frispark som sejlede ind i modsatte hjørne, og det var vist stillingen efter 1. halvleg hvor Bo i øvrigt fik raget næseblod til sig (- Bo tog tøjet pga. det svineri han fik lavet og insisterede på at alle skulle rette deres sokker ud, hvilket ingen hørte efter og ingen gjorde).

2. halvlegs helt store øjeblik var århundredes kanal på Lasse… Og så at Torben lavede (- og gjorde opmærksom på dette) dagens første og eneste overlap; han havde som den eneste ikke forstået trænerens oplæg. Hurtigt efter start kom SBK75 på 3-1 på et klart offsidemål hvor en ellers storspillende Sune var chanceløs. Ulvene svarede hurtigt tilbage på denne reducering (som faktisk mest var Gregers' skyld da han havde fået gult kort for at hive i trøjen) da Lasse assisterede HC med et mål, 4-1! Gregers kostede endnu et mål fra sidelinien (og skylder 50,- sorry), 4-2, inden duoen HC - Lasse slog til igen! Denne gang "tordnede" Lasse bolden mod mål på oplæg af HC. Om det var mangel på fart som snød målmanden, eller om han selv fumlede den i mål står uklart (- et langsommere skud er ikke set siden Koch Tordenlårs hin sommerdag for længe siden), 5-2! Gregers spillede sig op efter sit gule kort og assisterede sammen med en fuldstændig forrygende Jakob M. på højre fløj, Lasse med sit andet mål, 6-2, inden Daniel med et frækt lob lukkede kampen til 7-2! Dette sidste mål sat ind efter en forbilledlig sprint af Bali som i samarbejde med SBK75's målmand tacklede bolden ud i fødderne på Daniel.

Facts:

Bedste blodbad: Bo
Bedste kanal (lavet på): Lasse
Dagens prinsesse: Alsing (uden konkurrence)
Dagens hattrick: Daniel
Dagens tomålsskytter: HC og Lasse
Dagens assister: 3 af HC, 1 af Lasse, 1 af Gregers, 1 af Bali
Dagens tøjvasker: Bo
Dagens tud: Alsing
Dagens "røde" skæg: Bo
Dagens bemærkning: Lars C. da Daniel mener han skal presse mere: "men jeg er altså 37"!
Dagens træner: Bali