Steppeulvene - FC Rut 5-2


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 14. september klokken 11.30

Mål for ulvene:

1-0: Lasse D (assist: Kasper)
2-1: Anders Hadberg
3-2: Mikkel B (assist: Kasper)
4-2: Lasse D (assist: Martin L)
5-2: Et flot selvmål (assist: Kasper)

Opstilling (4-2-3-1):

Mikkel K
Sam - Bo - Ryt - Peter
Mikkel B - Martin L
Kasper - Gregers - Jesper
Lasse D

En fin solskins-formiddag og et bundhold, der lå håbløst sidst i tabellen var, hvad der mødte de stolte Ulve-spillere denne september-lørdag. Og så var det jo bare at sætte den på autopilot og køre en sikker storsejr i land. FC Rut havde endda haft stopr respekt for os - ifølge deres rygter havde næsten halvdelen af vores spillere spillet for HB Køge for ganske nylig!

Men som 1. halvleg skred frem, gik det hurtigt op for Rut, at det vist ikke var SELVE Køge, vi kom fra. "Vi taber da i hvert fald ikke 10-0, som deres rare og hurtige angriber noterede sig efter nogle meget lige 15 minutter. Men kort derefter kom Ulvene dog planmæssigt på 1-0, da indskiftede Anders H sendte Kasper i dybden med en flad bold, Kasper sprintede fra forsvaret og lagde bolden perfekt til rette for Dahl, der let kunne sætte indersiden på.

Men så fik Rut straffe for hands - referenten fik ikke lige noteret sig mod hvem, men i hvert fald blev der mål.

Anders Hadberg var dog ikke færdig endnu, og han snuppede bolden fra den modige drible-keeper, og fik drejet rundt om sig selv og bolden op i nettaget til 2-1. Igen helt efter bogen. Men de pokkers Rutter havde fået smag for at stikke en kæp i mesterskabshjulet - så de tillod sig at udligne på ny i 1. halvleg - denne gang efter at have opsnappet en ulveaflevering på midten og løbet frit igennem .

Nedtur for ulvene. Og også anden halvleg blev mere lige, end vi havde forventet - igen dog med klart flest ulve-chancer. Der skulle dog gå ca 25 minutter af 2. halvleg, før det gav bid - Mikkel B fik på ægte gølgermanér lov til at jonglere 3-4 gange i Ruts felt, før han lidt skævt ramte bolden ned i det nærmeste hjørne. Og kort efter punkterede kampen for alvor, da Lasse D fint fik Laursens dybdebold med sig og sikkert udplacerede keeper til 4-2.

Og til allesidst var en af Ruts forsvarere så rar at sparke bolden i eget net, hvilket han selvfølgelig skældte os kraftigt ud for!

5-2 sejr og syv points forspring til nr. 2 i rækken. Og så var der selvfølgelig fest-stemning på sidelinjen efter kampen, ALLE var glade, og folk dunkede hinanden i ryggen med opmuntrende og rare ord. Eller noget. Vi vinder i hvert fald det lort. Og der var øl.

Vask: Martin L.
MOM: Ruts selvmåls-forsvarer.