Steppeulvene - Reaktor Næstved 2-2


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 19. august klokken 09.00

1 tilskuer mødte op i Kløvermarken.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
The Spanish Fly - Bo, Bali, Nicklas, Koch - Lars Cas., Daniel, Lasse, Alsing - Lyster, Minister
På bænken sad: Lars 'Jeppe' Christensen

Mål for Ulvene: Lasse (str.), Alsing

Søndagens kamp blev en tæt og medrivende affære. Stepepulvene slog fra start takstokken an. Alligevel skulle det blive R.N. der kom først på tavlen; et frispark ramte Bali i muren sejlede over på stolpen og hoppede ud til en Næstvedspiller. 0-1.

Ulvene blev dog ved med at spille bolden fornuftigt rundt og var flittige gæster i Næstveds straffesparksfelt. Det var dog først 5 minutter inde i 2. halvleg at Ministeren lavede et rush op ad højrekanten og kom til baglinjen lidt inde i feltet - så op og fandt Koch der ikke tøvede med at skyde. Skuddet blev dog pareret, men lige ud til en fremadstormende Alsing. 1-1.

15 minutter senere bliver Lyster skubbet omkuld i feltet. Kaptajn Lasse eksekverer køligt og føringen var en realitet.

Hvorfor Næstved pludselig skulle lukkes ind i kampen, må guderne vide. Men de blev mere pågående uden dog at blive farlige.

Deres udlignende scoring kom da også efter en meget omtalt episode: Lasse bliver groft slagtet på midten uden den i øvrigt noget svingende dommer vælger at fløjte (på trods af at Alsing fik et gult kort i 1. halvleg for en bagatel). Mens ulvene appelerer Næstved om at skyde bolden ud, benytter de usle sydsjællændere chancen til at spille en fremadstormende spiller fuldstændig fri. Gamle Koch kan ikke løbe den nedrige hyæne op og han skyde den fladt under den ellers glimrende flue.

Steppeulvene spillede dog som et tophold og fik tit Næstved til at løbe forgæves i deres tætte førstegangsberøringer. Og i betragtning af at Næstved kun havde 1-2 gennemspillede chancer og vi (læs: Lyster) vadede i dem burde vi havde taget alle 3 points.

Boldbesiddelse: 63% - 37%.