Steppeulvene - FC Rammen 3-0


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 10 april klokken 09.00

Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende Ulve var valgt:
Bali - Mikkel, Bo, Malthe, Daniel R. – Lars C, Gregers, K, Dan – HC, DeniZ
På bænken sad: Henrik (Henry), Asbjørn og Thomas

Mål for Ulvene: Gregers, Dan, Deniz

Efter sidste kamps uheldige episode med at gå fra 18 spillere til 11 fremmødte, var det med nogen spænding, at assisterende assistenttræner på prøve – ”der Alte” – mødte frem på Kløvermarken. Derfor havde han også taget sin egen lille reserve med – Julie på fire kunne vel altid stå en 14. mand (pige) J Det skulle dog vise sig, ikke at blive nødvendigt, da alle 14 tilsagte var mødt op, klar til at vaske sidste kamps smertelige nederlag af tavlen.

Vejret var perfekt med sol fra en skyfri himmel – så vi manglede egentlig bare en plan og knap så knoldet bane…

Første halvleg. Ulvene satte sig hurtigt på kampen og Rammen virkede noget usikre i deres boldomgang. Deres spil var primært lange bolde frem i banen, hvilket dog til tider kunne være ganske effektivt på den ujævne bane. Ulvene virkede tændte og lagde et højt pres på Rammen. Det resulterede i flere halve chancer til Ulvene, hvor Rammen dog hele tiden lå og lurede på en fejl i Ulvenes opspil og dermed kontraen. Men rigtig farlige blev de aldrig – det var mere skinneben og ud over sidelinien.

I det 15. minut fik Ulvene en gylden chance. Rammens anfører misser en umiddelbar simpel ”clearing”, men med banen som konstant modstander for begge hold, misser han og bliver oversprintet af HC. Han ser derfor (tilsyneladende… for vi fik aldrig spurgt ham) ingen anden mulighed, end at trække i nødbremsen og fælde HC. Gult kort til Rammen, hvilket var billigt sluppet som sidste mand. Nu burde Ulvene have givet den gas, men i stedet så det ud som om, at de blev lullet i søvn. I hvert fald skabte de absolut intet til trods for at være i overtal, hmm! I det 25. minut bliver Rammen fuldtallige og faren var ovre… eller var den? Ikke ifølge Gregers, der på riposten fra en clearing køligt scorer på langskud helt ude ved højre stolpe. 1-0 til Ulvene.

De efterfølgende minutter svinger spiller frem og tilbage, dog med mest kvalitet til Ulvene. I det 37. minut melder banen sig igen som den farligste modstander. Igen er det en relativ ufarlig bold som rammen misser i forsøget på ”clearing”. Hvem der blev mest overrasket – Rammens forsvarsspiller eller Dan – står hen i det uvisse. Men Dan er den, som kom sig først og han kunne derfor spadsere stile og roligt ned og score hos en sagesløs keeper. 2-0 til Ulvene.

Ulvene kunne således gå til halvleg med ”den farligste føring”, alle indskiftningerne havde været i aktion og stemningen var i top.

2. halvleg. Rammen gav sig selv en alt andet end god start. Allerede i det 46. minut, gentog episoden fra første halvleg sig. HC snyder forsvaret og bliver fældet… Endnu et gult kort til Rammen. Og så skulle man tro, at Ulvene havde lært noget fra den sidste overtalsperiode. Men NEJ! Faktisk var det Rammen, der havde teten. De spillede bolden flot rundt og lagde et højt res på Ulvene. Dette resulterede i Rammens farligste forsøg, hvor de generobrede bolden højt oppe på Ulvenes banehalvdel. Det flotte langskud ramte dog overliggeren og Daniel kunne ånde lettet op J Til trods for at spillet ikke hang rigtig sammen for Ulvene, kom de dog til flere store chancer, der med lidt mere skarphed kunne have lukket kampen – ikke Gregers?

I det 70. minut er Ulvene presset helt tilbage. Men… så bliver det for meget for Balli (der generelt stod en rigtig god kamp). I et klumpspil foran Ulvenes mål springer han over venner og fjender som en anden ”kamikazepilot”, og sikre bolden i hænderne, til stor begejstring for medspillere og tilskuere. Om det var denne fanden – i-voldske indstilling, som skulle til vides ikke, men det var som om at Ulvene vågnede op og kort tid efter – i det 73. minut – oversprintede en hårdtarbejdende Daniel Z forsvaret og scorede fra spids vinkel. 3-0 til Ulvene. Gassen fes derefter hurtigt ud af Rammen, og kampen var lukket.

Alt i alt en godkendt kamp hvor indstilling og niveau var løftet siden sidst