The Potatoes Steppeulvene 4-1


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: Lørdag 16. September 15.15

0 tilskuere mødte op i Kløvermarken. Spillerne blev mødt med overskyet vejr, og en strid blæst.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Christian A - Lars Cas., Bali, Morten, Bo - Torben, Steen, Asbjørn, Thomas - Lars K, Alfie
På bænken sad: Christian

Mål for Ulvene: Steen

Der var indløbet hele 14 afbud til kampen mod Potatoes, og det var mere end Ulvene kunne klare. Fra starten af kampen var det tydeligt at Potatoes ville vinde kampen mod førerhunden, og godt hjulpet af den voldsomme medvind lavede de 3 hurtige kasser som Ulvene aldrig rigtig kom sig over.

I midten af første halvleg begyndte Ulvene at være med i kampen, uden dog at kunne få hul på bylden. Tættest på var Lars K med en friløber. 3-0 var stillingen ved pausen.

Anden halvleg og medvind, og det var en flok fortrøstningsfulde Ulve der gik på banen og stadig troede på det, og der blev da også skabt et par store chancer, som ikke blev omsat. I stedet kunne Potatoes slå kontra, og med et flot lob kunne nr. 22 afgøre kampen definitivt.

Kort før tid fik formanden pyntet på resultatet, men det ændrede ikke ved det faktum at de fremmødte Ulve spillede en skidt kamp, og at vi nu ikke længere ligger nummer 1!