Steppeulvene - The Potatoes 3-2


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 13. juni klokken 17.30

En enkelt tilskuer mødte op i Kløvermarken. Spillerne blev mødt med overskyet vejr, men gode temperaturer.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Bali - Torben, Malthe, Morten, Lars - Alsing, Steen, Rene, Lasse - Lyster, HC
På bænken sad: Zabel, Kristoffer og Mikael

Mål for Ulvene: HC 3

Ulvenes 10 kamp i sæsonen blev spillet onsdag aften mod et, skulle det vise sig, yderst forstærket Potatoes hold. Fra starten af kampen var det tydeligt at bundholdet havde fået lidt nye spillere til kampen mod den suveræne førerhund Steppeulvene. Kampen startede meget lige, og det meste af første halvleg forløb som en regulær stillingskrig, med masser af spil på midten.

Efter en god halv time tager Malthe et flot rush op ad banen, og finder HC, der tager et træk til siden og lobber bolden elegant over målmanden fra 25 meter. 1-0 til Ulvene! Resten af halvlegen blev der skærmet fint af, og efter en flot første halvleg hvor Potatoes vel stort set ikke skaber en chance kunne Ulvene gå til pausen med en 1-0 føring.

Fra anden halvlegs start bliver Ulvene sat under et gevaldigt pres, da de sidste par pirater fra AB70 (som spiller i 2.divison) bliver sat på banen fra Potatoes. Ulvene holder dog flot stand indtil der er spillet 22 minutter hvor en af piraterne laver 2 klassemål inden for 3 minutter. Ulvene var nu lidt nede i kælderen, og Potatoes spillede os faktisk mere eller mindre ud af banen.

Kort efter modtager Lyster dog en bold på kanten af feltet, kigger op og finder HC, der tager den ned med højrepoten og smækker den i nettet med venstre, 2-2! Nu troede Ulvene på det igen, og en løs bold i siden blev jagtet helt ned i hjørnet, hvor forsvaren vender sig om og serverer den perfekt til HC, der ikke lader sådan en chance passere. Efter et enkelt træk hamrer han bolden op i nettaget, og laver sit og Ulvenes tredje mål. Hattrick hero!

Med 7 minutter igen skulle kampen nu bare køres hjem, og på trods af et meget massivt pres holdt Ulvene stand, og slog det der kun kan betegnes som det bedste hold vi har mødt indtil nu denne sæson. Selv med masser af pirater fra de høje luftlag er der dog ikke nogen der kan stoppe Ulvene! Vi ligger nummer 1!