Steppeulvene - FC Polit 1-4


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 1. Juni klokken 17.30

0 tilskuere mødte op i Kløvermarken. Spillerne blev mødt med blæsende og overskyet vejr.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Asbjørn - Robert, Morten, Bali, Lars - Koch, Steen, Lasse, Alsing - HC, Thomas
På bænken sad: Bo, Lars G & Nicklas

Som så mange gange før i denne sæson fik Ulvene en skidt start i kampen mod Polit, og efter 20 minutter førte Polit 2-0, og Ulvene manglede gejsten i både spil og øjne. Herefter blev Ulvene enige om at kæmpe for hinanden og holde en positiv tone, hvilket resulterede i, at Polit på det nærmeste blev udspillet resten af første halvleg. Det var derfor fuldt fortjent at HC kunne reducere efter en flot stikning fra Lasse, og nu troede Ulvene virkelig på det. I pausen blev der talt om at vi skulle fortsætte med at spille den rundt, da vi sagtens kunen spille uden om dem i modvinden i anden halvleg. Ulvene endte dog med for mange los op ad banen til en chanceløs HC i front. På trods af dette sad Ulvene tungt på boldbesiddelsen, og Polit trak sig enddog meget langt tilbage, og det var derfor stik imod spil og chancer at det blev 3-1 på et, skal det siges, flot og gennemspillet mål af Polit. Dette betød, at luften gik lidt ud af Ulvene, som dog fortsat var det bedste hold på banen, og det endelige dødsstød kom da vinden tog et hjørnespark der seglede ind i det fjerne hjørne til en 4-1 føring til Polt, som de stille og roligt kunne holde kampen hjem. En ikke særlig god kamp af Ulvene, der må siges at være inde i en formkrise, men der er ingen tvivl om at vi kommer igen! Vi kan jo starte lørdag mod Frederiksberg...