Steppeulvene - Team Orange 3-0


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 15. april klokken 10.45

Hele 3 tilskuere mødte op i Kløvermarken. Spillerne blev mødt med famtastisk forårsvejr og næsten ingen vind.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-1-1 formation. Følgende spillere var valgt:
Nicklas - Torben, Asbjørn, Morten, Bo - Alsing, Steen, Rene, Thomas - Lasse - Henrik
På bænken sad: Lars C, Bali og Koch

Årets forårspremiere løb af stablen denne pragtfulde søndag i april, og det var en flok toptunede Ulve der satte sig på kampen og Team Orange fra start. Der blev dog ikke skabt de store chancer, men et par nærgående forsøg fra den enlige mand på toppen, Henrik, satte dagsordenen. Efter en lille halv time med Ulvedominans blev Orange straffet for en fejl på midten, og Lyster fandt flot Ministeren på midten, og han tordnede bolden i netmaskerne med pandebrasken til en velfortjent 1-0 føring til Ulvene.

Efter dette satte Ulvene uforståeligt tempoet lidt ned, og Orange blev lukket ind i kampen. Et par minutter før pausefløjtet blev et indlæg rettet af og endte hos deres nummer 2, som sikkert trillede bolden i mål til en meget ufortjent udligning. 1-1 var stillingfen ved pausen, Ulvene havde bolden i 64% af tiden.

Ulvene fik talt tingene igennem i pausen, og var igen dominerende fra starten af anden halvleg. Et kvarter inde i halvlegen slipper Ministeren igennem på midten efter en hovedstødsassist fra Torben, og ekskverer sikkert til 2-1 til Ulvene! Orange tabte hovedet lidt og begyndte at skælde ud på kampens dommer, og efter at have uddelt sin tredje advarsel for brok på kort tid, og efter at den sidste mand der blev vist ud blev ved at brokke sig, og dermed fik rødt kort, fik dommeren nok og afblæste kampen til en sikker 3-0 sejr til Ulvene. Lidt antiklimaks at vi ikke fik lov at spille det sidste, men vi fik da vist gode takter og lægger fra land i B-rækken med en sejr!