Team Musikhuset - Steppeulvene 2-10


Spillested: Valby Idrætspark
Tidspunkt: 28. april klokken 15.15

15 tilskuere mødte op i Valby til tilskuerrekord, og de og spillerne blev mødt med fantastisk forårsvejr og næsten ingen vind.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Asbjørn - Lars C, Malthe, Morten, Bo - Thomas, Steen, Rene, Torben - Henrik, HC
På bænken sad: Koch, Bali og Nicklas

Mål for Ulvene: Henrik 2, Bo 2, Steen 2, Thomas, Torben, HC og et selvmål.

Årets tredje Ulvekamp blev spillet i lørdags, midt under formandens polterabend. Det var dog ikke til at se at der var et par af Ulvene der allerede havde fået et par stifter, og da kampen, lidt forsinket, kom i gang stod der Ulvene over det hele.
Musikhuset blev mere eller mindre blæst tilbage, og allerede efter 26 sekunder spil bragede Torben kuglen i kassen. Startskuddet tilen total overlegen Ulve målfest. Inden første halvleg var omme havde Ulvene garnet 5 gange mere, godt bakket op af de mange fremmødte tilskuere, der klapfast sang; 'Kragelund, Kragelund, Kragelund'.

I anden halvleg tog vi til vinsmagning og på bryghuset... nå nej. Ulvene smadrede videre i anden halvleg, men lidt ukoncentration gjorde at kampen kun endte 10-2. Velkommen til B rækken.