Karoline FC-2 - Steppeulvene 2-2


Spillested: Ryparken
Tidspunkt: Søndag 10. maj 09.00

3 tilskuere var mødt op på Ryparken denne fine majmorgen.
Ulvene startede i en klassisk 4-4-2.
Følgende var valgt: Sune - Torben, Bo, Steen, Lars Cas. - Alsing, Lasse, Nicklas, Asbjørn - HC, Henrik
På bænken sad: Malthe, Daniel og Bali

Ulvene mødte talstærkt op til denne 4 kamp på 8 dage, og det var en flot mærkede Ulve der mødte formanden. Den ene skavank var værre end den anden, og endnu værre havde både Daniel og Malthe valgt at tage på sightseeing i København inden de valgte at dukke op på Ryparkens bane 4. Særligt Malthe havde vist været vidt omkring...

Nok om det, Bali startede alene på bænken, og blev af dommeren bedt om at vinke, hvilket medførte en 'Er du sikker på du kan det, du har ikke vabler på hænderne' kommentar fra Lasse. Så var stilen for dagens kamp ligesom lagt.

Selve fodboldkampen var i starten ikke nogen køn omgang, og kampens første højdepunkt indtraf efter et kvarters tid, da Karoline kombinerede sig igennem et passivt Ulveforsvar, og nummer 11 kunne udplacere en chanceløs Sune i kassen, 1-0!

Ulvene kom sig dog hurtigt, og med tilgangen af Daniel og Malthe sad Ulvene nu solidt på spillet. Der blev også skabt et par halvstore chancer, specielt da HC kom alene igennem, og lobbede bolden over målmanden, som valgte at tage den med hænderne langt uden for feltet - uden at dommeren så det!

Resten af halvlegen skete der ikke det store, og holdene gik til pause med en 1-0 føring til Karoline. Ulvene fik snakket tingene igennem, og kom meget stærkt ud til anden halvleg. Efter 10 minutter fik en Karoline spiller et gult kort, og nu var dominansen total.

Det udmøntede sig blandt andet i 2. halvlegs første højdepunkt, da Daniel header bolden over mål, men ind i et 7-mands mål på en anden bane, hvilket medførte højlydt jubel fra Henrik - Alsing kvitterede med en 'Henrik, du får fandme Torben til at ligne Einstein', klasse.

Tilbage til kampen... De næste 15 minutter havde Ulvene flere kæmpe chancer til både Daniel og HC, og særligt sidstnævntes imponerende afbrænder 4 meter fra mål uden keeper står tydeligt i erindringen. Derfor var det også hamrende ufortjent da Karoline på deres vel kun 2 angreb i halvlegen får scoret til 2-0! Skandale.

Så blev der snakket med store bogstaver blandt Ulvene, og den fik en ekstra en over nakken, og det gav bonus 8 minutter før tid, da Sune (vikariende højre fløj, da en skadet Lasse røg på mål) opfangede en returbold og hamrede den i kassen med sine nye svenske gennemsigtige støvler, bravo!

Nu var Karoline presset helt i bund, og i allersidste sekund slår HC en dødbold til bagerste stolpe, hvor en storspillende Daniel får headet den på tværs til Bali, der header den det sidste stykke i mål, 2-2! Meget meget fortjent, og det var i allersidste sekund, da dommeren fløjtede af i det sekund bolden blev givet op...