BK Kapow - Steppeulvene 4-4


Spillested: Farum Arena
Tidspunkt: Lørdag 19. maj 14.00

Ulvene startede i en klassisk 4-4-2 opstilling.
Følgende var valgt: Bali - Bo, Mikkel, Lasse R, Jesper P - Lars C, Gregers, Michael, Dan - Daniel N, Hurup
På bænken sad: Mads og Asbjørn

Mål for Ulvene:
1-1: Mads (Assist: Asbjørn)
1-2: Mads (Assist: ?)
3-3: Daniel (Assist: Hurup?)
3-4: Mads (Assist: Daniel)

Historien om Steppeulvenes 2012 sæson gentog sig på ny denne fine lørdag eftermiddag i Farum - dog desværre også garneret med en kostbar bivirkning: I de foregående 2 kampe havde Ulvene vel produceret i alt 10 KÆMPE-chancer, men blot scoret 5 mål. - til gengæld havde modstanderne kun kunnet score 2 mål, og dermed fik vi sejre. Kampen mod Kapow skulle rent offensivt vise sig at blive ligeså ineffektivt som de tidligere kampe - men defensiven var også alt for gavmild. Og så blev det for anden gang i sæsonen kun til et enkelt point!

1. halvleg startede i modvind - både vejrmæssigt og fodboldmæssigt. Kapow trykkede godt på, og Ulvene hang dårligt sammen i kæderne. Alligevel lykkedes det på en fin kontra Lars Caspersen at tilkæmpe sig et straffespark efter at have driblet rundt i feltet i en evighed. Anfører Gregers gjorde sig klar til at eksekvere, men om det var Kapow-målmandens Van Breukelen-psykologi, den måske ikke helt helede lårskade eller den skarpe sol, der generede, vides ikke, men i hvert fald trillede anføreren bolden harmløst ved siden af mål - måske snittede den vist stolpen. Da havde Mikkel måtte trække sig fra midterforsvaret med en skade og ulvene måtte rokere rundt. Og blot fem minutter senere slap hjemmeholdet igennem efter en lang aflevering, og deres angriber prikkede bolden uden om Bali til 1-0. Det holdt til pausen, selvom især indskiftede Mads burde have scoret til både 1- og 2-1, ligesom Hurup tvang hjemme-målmanden til en stor redning.

I anden halvleg skiftede overtaget, og udeholdet pressede for alvor på. Og snart kom både udligningen og den fortjente Ulve-føring, da Mads to gange lukrerede på fornemt opspil langs den fine græsplæne til to gode mål. 1-2 og ulvene var i fuld kontrol. Men pludselig stod det 3-2 til hjemmeholdet efter to forsvarskiks, hvor først en angriber vandt en hovedsstødsduel og sendte sin makker alene igennem, og kort efter sejlede et højt indlæg over i vores venstre side, hvor en Kapow-mand alt for let kunne stige til vejrs og heade flot i nettet. Nitte.

Men sæson-debuterende Daniel N ville bestemt ikke være cyklet til Farum forgæves. Så kun minuttet efter Kapows førignsmål, driblede han sig igennem ved baglinjen, fik keeperen til at sætte sig på røven, og udlignede! Og derefter sendte samme Daniel - helt nede fra Ulvenes bagkæde - en flot aflevering frem til Mads, der afdriblede målmanden til 4-3. Sådan.

Kapow virkede trætte og frustrerede, trak et gult kort og måtte slutte kampen i undertal. Så udesejren syntes sikker. Men i kampens allersidste minut tøvede Ulvene med at cleare bolden i venstre side, Kapow erobrede den og sendte en lang pasning på tværs i feltet til bagerste stolpe, hvor deres fløj stod pinligt fri til udligning. Øv.

På fredag skal der strammes op i begge ender, som man siger - og EFE skal have på puklen!