Holmen Okay - Steppeulvene 3-14


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 25. september klokken 11.30

8 tilskuer mødte op på Kløvermarken denne smukke september lørdag.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
TK - Lars C, Malthe, Bo, Tore - Daniel, Niels, Koch, Alsing - Dan, HC
På bænken sad: Esben og en halvskadet Lars Caspersen

Mål for Ulvene: HC 4, Dan 3, Niels 3, Daniel 3

Endnu engang dette efterår sender Steppeulvene chokbølger gennem A-rækken efter en veritabel nedslagtning af Holmen Okay. For et par uger siden var det FC Johnby der var på skaffottet, denne lørdag var det Holmen Okay.

Niels åbnede ballet efter at være sendt af sted med en dyb stikning fra Dan. Med kun målmanden tibage at passere trækker Niels venstre om keeperen, der i et desperat forsøg på at stoppe den fremadstormede ulv, selv bliver skadet og må udgå. Jeg tror faktisk at Holmens måmand vil se tilbage på denne skade med en vis lettelse. Var han blevet på banen, havde han blot fået en rygskade efter alle de gange bolden skulle hives ud af deres net denne lørdag.

Målet til 2-0 var en perle fra HC, der bliver spillet på kanten af feltet og efter et enkelt træk drøner den op i nettaget.

Herfra stod den på kliniske, effektive afslutninger. Og selv om Holmen var okay fremadrettet, var deres forsvar så pinligt ringe, at det hurtigt blev tydeligt at de kun skulle være statister i denne forestilling.

Masser af gode ulveafleveringer og direkte spil førte til i alt 14 scoringer - ny Ulverekord! En af scoringerne var helt særlig da det var den hjemvendte, pensionist ulv, Niclas Peltola, der spillede sin afskedskamp efter en flot karriere for Steppeulvene. Han satte punktum med at komme ind og score på et straffespark der blev begået 10 minutter inde i anden halvleg. Skuddet tog stolpe ind og symboliserede denne lørdag, hvor alt lykkedes for ulvene.