FC Hackenbusch - Steppeulvene 0-3


Spillested: Valby Idrætspark
Tidspunkt: 10. September klokken 15.15

2 tilskuere mødte op på Valby Idrætspark. Spillerne blev mødt med letskyet vejr og en meget hård bane.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Morten - Lars K., Bali, Rune, Bo - Thomas, Steen, Lasse, Torben - Henrik, HC
På bænken sad: Lars, Asbjørn og Christian

Efter sidste uges flotte sejr var det en flok Ulve der gik på banen for at bevise at det ikke var en enlig svale. Ulvene gav i lørdagens kamp debut til nyindkøbte Rune Bundgaard, som spillede en flot kamp i midterforsvaret. Første halvleg blev en meget lige affære uden de store chancer til nogle af holdene. Dog måtte reservekeeper ud i fuld længde for at redde en friløber fra Hackenbusch's nummer 10. Det meste af spillet foregik på midtbanen, og det var tydeligt for begge tilskuere at der var tale om 2 fysisk stærke hold, da der virkelig blev gået til den. Første halvleg endte 0-0. Straks fra anden halvlegs start var det Ulvene der overtog spillet på grund af deres tydeligvis bedre kondition, og det var fuldt fortjent da Torben Karlson headede Ulvene foran 1-0 tæt under mål efter en lille times spil. Ulvene kontrollerede herefter begivenhederne, og med 20 minutter igen kunne Asbjørn gøre det til 2-0 efter et flot oplæg af HC. Selvsamme HC brød alene igennem da der manglede 10 minutter, og Ulvenes topscorer svigtede ikke, og fastsatte dermed slutresultatet til 3-0. Ulvenes anden sejr i træk (med en målscore på 8-0!), og den anden sejr i sæsonen over topholdet Hackenbusch, så nu må bøtten siges at være vendt!