FC Frederiksberg - Steppeulvene 3-1


Spillested: Jens Jessens Vej
Tidspunkt: 4. Juni klokken 13.00

2 tilskuere mødte op på Jens Jessens vej. Spillerne blev mødt med blæsende og overskyet vejr.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Lasse - Bo, Morten, Bali, Lars - Thomas, Koch, Nicklas, Alsing - HC, Thomas R
På bænken sad: Asbjørn

Som så mange gange før i denne sæson fik Ulvene en skidt start i kampen mod Frederiksberg, og efter 10 minutter fik FRB frispark uden for feltet og grundet svag og ukoncentreret opdækning fik de lov at heade den ind til 1-0. FRB var ellers til at tale med og selv om Ulvene i starten spillede ringe, vil kampen nok mest blive husket for dommerens evne til at kaste om sig med advarsler. Den første faldt til Koch for at sige 'fucking vand' - man må ikke sige 'fucking', som dommeren så pænt gjorde anføreren opmærksom på. Hvorfor FRB's anfører fik gult samtidig kræver nok en nærmere forklaring fra dommeren. 5 minutter senere blev der begået et frispark midt på deres banehalvdel. Det skulle have været til os, men dommeren gav det til FRB. Hvilket fik først debutant Thomas til at snakke sig til gult og så kom HC til at sige noget højrøstet som også blev takseret til gult. HC kunne ikke styre sit temperament og fik svinet dommeren så meget til at han blev nødt til at følge op med andet gule kort og et tidligt bad til topscoreren. Det betød at ulvene spillede med 8 mand i 5 min ! En positiv ting ved kampen var at vi blev enige om at kæmpe og holde kæft, på trods af at dommeren gav os endnu et gult kort for en tackling og lidt senere så på Morten blive slagtet uden at reagere. Dommertække har vi vist ikke haft i denne sæson... Lasse fik udlignet ved et skud/indlæg fra kanten af feltet. Men kun fordi Bali i frit fald fik fikseret målmanden så tilpas meget at han mistolkede Lasses hug. 1-1 havde været et tilfredsstillende resultat, men helt i kampens ånd scorede FRB 20 m fra mål ved at tackle bolden i en blød bue over Koch til 2-1. Den følgende offensive satsning kostede endnu et mål på et FRB kontra.