Steppeulvene - Fox United 3-0


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 18. September klokken 10.45

0 tilskuere mødte op i Kløvermarken. Spillerne blev mødt med skyet vejr og hård vind.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Kristoffer - Bo, Morten, Lars K., Lars Caspersen - Torben, Koch, Lasse, Alsing - Henrik, HC På bænken sad: Robert og Asbjørn

Ulvene har virkelig fundet formen efter en lang stime af nederlag. I dag blev det til endnu en sejr, som faktisk kunne have været meget større, havde det ikke været for nogle fæle afbrændere og en refleksstærk Fox keeper. Ulvene lagde ud med vinden i ryggen og satte sig rimeligt på kampen i de første 20 min. Herefter blev Fox lukket lidt med ind, men de måtte måbende se til da Lyster efter ca 30. min trykker af ud af ingenting 35 meter fra mål. Bolden banker mod den ene stolpe, så den anden for til sidst at finde hvile i netmaskerne - fremragende scoring ! Scoringen fik Fox lidt længere frem på banen, men det kendetegnede ulvenes indsats i dag, at organisationen og den indbyrdes forståelse var rigtig fornuftig. Forsvaret stod godt og spillet på ulvenes tredjedel var under fuld kontrol. Dermed fik Fox kun halve chancer og truede aldrig rigtig en solidt spillende Kristoffer. 2. halvleg med vinden i fjæset, fortsatte hvor 1. slap. Fox byggede op og smed væk. Ulvene brød og spillede meget direkte. Efter 25 minutters spil, finder Torben HC med en god spilning i dybden og kynisk sætter HC den i kassen via keeperens åbne port. 2-0 og Fox troede ikke længere på det. Der blev i løbet af halvlegen skabt mange gode muligheder for yderligere mål, og der manglede kun den sidste skarphed, for at Fox var blevet rigtig begravet i rævehullet. Til sidst i kampen slår ulvene kontra og Asbjørn dribler ind i feltet: kigger op - synes ikke han kan finde nogen at spille, tørrer en forsvarer, trækker målmanden ud, runder ham og placerer den køligt i kassen. Et flot punktum for en solid indstats.