Fox United - Steppeulvene 2-2


Spillested: Valby Idrætspark
Tidspunkt: 22. Maj klokken 09.00

1 tilskuer mødte (lidt sent) op i Kløvermarken. Spillerne blev mødt med skyet vejr med enkelte dryp.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Bo - Lars C, Bali, Morten, Robert - Koch, Steen, Nicklas, Torben - Lars K, Lasse
På bænken sad: Lars, Asbjørn

Kampen startede rigtig skidt for Ulvene, og Fox formåede at have bolden i ca. 80 % af tiden de første 10 minutter, hvor det også ble til en 4-5 hjørnespark, uden at Fox dog rigtig blev farlige. Herefter kom Ulvene bedre med i kampen, og efter et mønsterangreb kunne Lars K score til 1-0 efter en flot assist af Koch. Fox blev herefter frustrerede og med en decideret svinestreg på Koch røg nummer 9 en tur til afkøling. I de ti minutter Ulvene var i overtal styrede de fuldstændig kampen, og Lars K fik forkert underkendt et mål for offside. Resten af første halvleg kontrollerede Ulvene, og Fox var på intet tidspunkt farlige, så vi kunne gå til pausen med en 1-0 føring. Anden halvlegs start var et massivt pres fra Fox's side, igen uden at de blev rigtig farlige mod et solidt forsvar, godt hjulpet af de defensive midtbanespillere. Efter 35 minutters spil sendte Morten et langt målspark op ad banen, og med en lækker lille kropsfinte var Lasse pludselig helt fri.... Han forsøgte et lob over den høje målmand, og i to forsøg lykkedes det at komme forbi - 2-0 !! træner Kragelund tænkte; 'så er den hellige grav velforvaret' og lod sig herefter skifte ud. En taktisk brøler af rang, for uden styrmanden på banen fik Fox reduceret med 5 minutter igen efter en lidt uheldig målmandsindsats, og 1 minut før tid bestemte Asbjørn sig for at en pointdeling måtte være fair, så han tordnede bolden i egen kassen uden chance for Torben (som inden droppet havde stået fint!) til slutresultatet 2-2. Et resultat som Fox nok kan være bedst tjent med, men som vel egentlig var fair nok.