FLI All Stars - Steppeulvene 0-3


Spillested: Valby Idrætspark
Tidspunkt: 15. Oktober klokken 15.15

0 tilskuere mødte i Valby Idrætspark. Spillerne blev mødt med flot efterårssolskin og en let brise.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Kristoffer - Lars, Morten, Bali, Bo - Torben, Steen, Lasse, Koch - Henrik, Alsing
På bænken sad: Robert og Bo

Årets onde ånd i form af FLI All Stars stod for modstanden i Ulvenes sidste kamp i sæsonen 2005. En ufattelig vigtig kamp, hvor alt andet end en sejr ville betyde at vi skulle spille kvalkamp for at overleve i A rækken. Det var derfor en flok ualmindelig tændte Ulve der gik på banen denne flotte eftermiddagsdag, og det var tydeligt fra kampens start at Ulvene havde en større motivation end FLI, der dog er så godt et hold at de var fint med i starten. De første tyve minutter forløb uden de helt store chancer. Efter 25 minutter slår Ulvene en hurtig kontra, hvor Koch spiller bolden flot frem i banen til Lyster, som herefter lægger den af til Alsing som tordner bolden op i det lange hjørne, 1-0!! Et fantastisk flot mål. Ulvene var nu helt på toppen, og der skulle kun gå yderligere 10 minutter inden Henrik smukt udnyttede en lækker stikning fra Lasse til at øge Ulvenes føring til 2-0, som holdt til pausen. Ulvene var nu meget tæt på overlevelse i A rækken, og der begyndte at indfinde sig lidt nerver, som blev tydeliggjort i starten af anden halvleg, hvor vi kom lidt for langt tilbage på banen, og var under et stort pres. Et pres der ikke blev mindre der Henrik fik et gult kort, og vi måtte spille i undertal i 10 minutter. Heldigvis for os forløb FLI spillerne sig, og brokkede sig til både gule og røde kort, så de sluttede med 9 mand på banen. Dette udnyttede Thomas til at lave sit andet officielle mål for Ulvene, da han blev spillet helt fri af et langt udspark fra Kristoffer. 3-0, og sejren var hjemme! Det fine indtryk blev lidt skæmmet af at Hewnrik fik sit andet gule kort, og dermed Ulvenes andet røde i sæsonen. Klubkassen takker for sponsoratet. En herlig sejr på en herlig dag, og Ulvene spiller også fortjent i A rækken næste sæson!!