FC Firat - Steppeulvene 0-6


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 25. Maj klokken 17.30

5 tilskuere mødte op på Kløvermarken. De blev mødt med blæsende og overskyet vejr uden regn.
Ulvenes startede i en taktisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Claus - Lars C, Morten, Bali, Robert - Torben, Steen, Koch, Lasse - Lars K, Henrik
På bænken sad: Alsing og Lars

Mål for Ulvene: 1-0 Henrik, 2-0 Torben, 3-0 Koch, 4-0 Lars, 5-0 Bali (straffe), 6-0 Henrik

Ulvene rejste sig hurtigt efter nederlaget til Boca, da FC Firat blev fejet af banen med flot fodbold, og en sikker sejr til Ulvene på 6-0. Ulvene valgte stik imod tidligere kampes taktik at starte med den kraftige medvind i første halvleg, hvilket resulterede i at Ulvene dominerede fuldstændigt. Efter 20 minutters spil kunne Henrik flot løfte bolden over Firats ellers udmærkede keeper på det flotte oplæg fra Lars K, og 10 minutter senere øgede Torben på et smukt hug fra kanten af feltet, igen efter forarbejde af Lars K. 2-0 var stillingen ved pausen, Ulvene havde bolden i 71% af tiden. Fra anden halvlegs start kom Firat dog bedre med i kampen, og de havde enkelte nærgående forsøg, men Ulvene holdt stand med god hjælp fra en storspillende Morten i kassen (fra anden halvleg, Claus stod også flot i første!) og stolperne. da Firat pressede spillet op blev der plads til Ulvenes livsfarlige kontraspil, men det var på helt egen hånd Koch snoede sig igennem forsvaret efter 60 minutter og udplacerede let keeperen. Dette knækkede Firat, og der gik yderligere tre mål ind, alle tre efter flot kontrabold, hvor Firat to gange så sig nødsaget til at trække nødbremsen (samme mand begge gange, og han fik kun et gult kort!), men hvor de ikke havde modtræk til Ulvenes flydende kombinationsspil. En rigtig flot kamp af Ulvene, og så er vi sgu nummer 1 igen!