Steppeulvene - Fælledens BK 8-0


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 15. april kl 09.00

8 tilskuere mødte op i Kløvermarken. Spillerne blev mødt med ok forårsvejr.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Lasse R - Mikkel, Malthe, Asger, Jesper - Møller, Gregers, Secher, Lasse K - HC, Broman
På bænken sad: Asbjørn, Lars og Simon

Mål for Ulvene: HC 2, Broman 2, Secher, selvmål, Asbjørn 2

Ulvene stillede søndag morgen op i en uhyggelig stærk formation, og mødte et Fælleden hold med en selvudnævnt gennemsnitsalder på 38, og det skulle hurtigt vise sig at de fremmødte Fælleden spillere skulle få en lang søndag formiddag på Kløvermarken.

Straks fra kampen satte Ulvene sig på spillet, og et tungt og langsomt Fælleden hold var nærmest statister i Ulvenes lynhurtige kombinationsspil, som allerede i det første kvarter kastede et par halvstore chancer og ikke mindst en lang række hjørnespark fra sig.

Der skulle dog gå godt 20 minutter inden den første alvorlige hændelse i kampen, nemlig en kedelig skade til forsvarskrumtappen Asger, som måtte udgå med en skadet ryg og var færdig for kampen. Der krydses fingre for en hurtig bedring. Kort inden den halve time fik Ulvene endelig udbytte af det lange pres, da et hjørnespark fra Gregers endte bagerst i feltet hos en fri Borman, der uden tæven hamrede bolden mod mål (eller måske var det en aflevering...), og bolden ramte en Fælleden spiller og strøg i kassen - 1-0!

Blot et par minutter senere fik Ulvene igen en dødbold, denne gang et frispark kort uden for feltet, som Gregers hamrede ind over, hvorefter en uheldig Fælleden spiller valgte at forlænge den over i det lange hjørne, 2-0!

Ulvene førte lidt for småt 2-0 ved pausen efter en halvleg med mange chancer, og en halvleg hvor HC fik et sjældent gult kort for et voldeligt overfald i forbindelse med en dødbold - 50 kroner i kassen.

Ulvene fortsatte hvor de slap straks fra starten af anden halvleg, og Fælleden blev mere eller mindre udspillet nu, og Ulvene skabte chancer på samlebånd. De fleste blev dog på det skammeligste brændt, særligt var den hedengangne pichichi HC en stor synder - presset for at nå de 100 mål for Ulvene hvilede tydeligt tungt på hans skuldre!

Om det var den manglende skarphed der fik den vikarierende midtstopper Christian Secher til at tage et Daniel Agger raid op igennem banen vides ikke, men det valgte han dog at gøre, og afsluttede dette ved at spurte rundt om Asbjørn i et overlap, få bolden og hamre den op i nettaget! Dagens flotteste mål, og nu var alle klar over at kampen var lukket, 3-0!

Herefter gik Fælleden helt i opløsning, og ikke just hjulpet af tre gule kort i streg, og så var det tid til at Pichichi vågnede op - først erorbrede han energisk bolden fra forsvaret og scorede sikkert (=99), og kort efter sendte Lars ham afsted i dybden... alle holdt vejret... men HC scorede stensikkert og nåede dermed op på 100 mål for Steppeulvene!! En sindsygt imponerende milepæl efter kun 94 kampe, og som den første i klubbens historie - godt gået HC, tillykke!!

Den resterende del af kampen fortsatte opløsningen, og Ulvene kunne score yderligere 3 kasser signeret Broman og 2 x Abjørn, og Ulvene vandt dermed 8-0! Vi ligger nummer 1!

Dagens Ulv blev fortjent delt mellem Jakob Møller og Christian Secher der begge spillede en stor kamp, tillykke!