Steppeulvene - Fælledens BK 3-4


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 10. august klokken 10.45

0 tilskuere mødte op i Kløvermarken. Spillerne blev mødt med halvtrist sommerregn.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Morten - Lars Cas., Steen, Lasse, Bo - Alsing, Koch, Henrik N, Sune - Lyster, Torben
På bænken sad: Asbjørn (aka Krøyer)

Mål for Ulvene: 1-1 og 2-1 Krøyer, 3-4 Torben

Efter et par afbud fra morgenens start var de 15 tilmeldte Ulve reduceret til 12, og der var flere mærkede kroppe og ansigter blandt de fremmødte. Dette skulle dog hurtigt fortage sig da kampen startede, og det var en flok tændte Ulve der satte sig på kampen fra start.

Der blev dog ikke skabt de store chancer, og langsomt arbejde Fælleden sig ind i kampen, og Ulvene havde særligt problemer med nummer 10 på den offensive midtbane, som spredte boldene fint rundt. Efter 25 minutter blev Lyster spillet i dybden, og jagten gav pote, da Fælledens målmand valgte at tage med hænder uden for feltet - frispark og direkte rødt kort!

Ulvene fik nu igen et lille overtag, men kampen stod på midten af banen, og ingen af holdene formåede at spille sig igennem til de helt store chancer, indtil 2 minutter før pausen, hvor forsvarskæmpen med nummer 13 fra Fælleden steg højt til vejrs på et hjørnespark og pandede føringsmålet ind.

En kold spand vand i hovedet på Ulvene, der ellers havde stået fint på banen hele første halvleg.

Straks fra anden halvlegs start blev spillet presset endnu længere frem på Fælledens banehalvdel, og eftr et kvarters spil havner et lidt kikset udspark fra Fælledens målmand hos Krøyer, der resolut banker bolden i en blød bue over målmanden fra 40 meters afstand til 1-1! Et kanonmål, og nu troede Ulvene virkelig på det. Kort efter er den gal igen for Fælledens målmand, der igen serverer den lige for fødderne af Krøyer der koldt sparker den i kassen til 2-1!

Nu troede alle at den kamp skulle vindes, men så hold Ulvene op med at spille fodbold, og Fælleden kunne lave 3 mål på kontra og komme foran 4-2! 2 af målene lignede grangiveligt offsidemål, men det er stadig ikke godt nok at Ulvene ikke kunne holde dem væk. 10 minutter før tid har Torben et hovedstød på stolpen efter et flot hjørnespark fra Sune, og med 5 minutter igen giver den præcis samme kombo gevinst. 3-4, og en lille smule håb om point, men Ulvene kommer ikke tættere og taber 3-4 i en kamp der ikke skulle have været tabt...