Fælledens BK - Steppeulvene 2-1


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 19. april klokken 13.30

1 tilskuer mødte op i Kløvermarken. Spillerne blev mødt med pragtfuldt forårsvejr.
Ulvenes startede i en alternativ 4-5-1 formation. Følgende spillere var valgt:
bali - Lars Cas., Steen, Morten, Bo - Alsing, Daniel, Malthe, Lasse, Thomas - HC
På bænken sad: Asbjørn

Mål for Ulvene: Daniel

Denne pragtfulde lørdag skulle Ulvene vise at det ikke var en enlig svale med sejren i A-rækken. Det startede dog meget skidt, da Fælleden fik hjørnespark efter 15 sekunder, og på dette steg deres nummer 14 til vejrs og headede bolden resolut i garnet til 1-0!
Denne chokstart var Ulvene naturligt nok lidt lang tid om at komme sig over, men efter et kvarters tid overtog de mere og mere føringen i kampen. Ulvene fik dog ingen hjælp af en dommer der af en eller anden årsag var meget pedantisk og havde set sig sure på Ulvene fra starten af kampen.

Selvom dette var lidt op ad bakke havde Ulvene godt styr på spillet og specielt den nykonstruerede midtbane med Malthe, Daniel og Lasse gjorde det godt og fik sat tungt pres på Fælleden. Efter cirka en halv time strater Lars Caspersen et af sine karakteristiske ryk op ad venstrekanten, og efter at have sat en 5-6 mand af ligger han bolden indover. Den bliver headet væk i første omgang, men Daniel samler flot op, tager et enkelt træk og banker bolden resolut i kassen, 1-1!

Ulvene forberedte sig nu på pausen, men et minuts tid før denne går det galt da Fælledens glimrende nummer 7 slipper igennem på midten og udenom Bali og gør det til 2-1. Lettere ufortjent er dette stillingen ved pausen.

I anden halvleg presser Ulvene gevaldigt på fra start, og der skabes store chancer til både HC, Thomas og ikke mindst Alsing, der en halv meter fra mål formår at aflevere bolden tilbage til fælledens målmand med en halv kilometer i timen (mobning er tilladt).

Midt i Ulvepresset bestemmer dommeren sig for at det er synd for Fælleden og giver Daniel et gult kort for en tackling som han overså fra Fælleden hele første halvleg, og herfra fortsatte dommerfarcen resten af kampen med gule kort til både Lasse og Bali og en række underlige kendelser. Så er det svært at vinde, og Ulvene taber 2-1 i en kamp de nok burde have vundet...