Steppeulvene - EZLN 2-2


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 10. Juni klokken 13.30

Mål for Ulvene: Bali, Lyster

0 tilskuere mødte op på Kløvermarken. Spillerne blev mødt med fantastisk sommervejr.
Ulvenes startede i en taktisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Asbjørn - Lars Caspersen, Nicklas, Lars K, Lars C - Thomas, Morten, Lasse, Mikael - Henrik, Bali
På bænken sad: Peter, Uer og HC

Lad det være sagt: 2 begivenheder overskyggede totalt denne kamp. For det første en ranglet, bebrillet, nærsynet dommer totalt uden overblik og dømmekraft og for det andet et usædvanligt snedigt, smukt og sublimt mål til 2-1 for Ulvene… Begge vender vi tilbage til. Godt i gang med kamp viste begge hold lyst og evne til at spille angrebslystent og kreativt, men efterhånden fik Ulvene sat sig godt på kampen. Alle 3 kæder stod godt og der var en snert af fodbold i Ulvenes opspil. Grundet skade var Ulvene nødsaget til at skifte ud allerede tidligt i kampen således at U'er indtog midtbanen og Morten røg i forsvaret. Førstnævnte spillede et brag af en kamp krydret med en assist i 2. halvleg (mere om det senere). Sidstnævnte var god, men blev endnu bedre da han havde gødet buskadset på Kløveren med maveindholdet fra fredagens druk :

Ulvene kom foran 1-0 på et fremragende mål af Henrik. Et indlæg forlænges af en EZLN-forsvarer, Henrik laver et smart træk mod højre og kanonerer bolden i kassen! Flot (men ikke ligeså flot som 2-1 målet, men det vender vi tilbage til) Vi sad derefter egentligt ok på kampen uden at komme til farlige afslutninger, mens EZLN havde mindre spil men bla. et hovedstød fra vores mållinje og 10 meter over mål. Som så ofte før for modstanderen dog udlignet inden halvlegsfløjt (jeres udsendte tissede dog på dette tidspunkt og ved ikke hvordan og hvorfor)

Første halvleg slutter 1-1. (Henrik Lyster fik også et gult kort (igen) for brok, men om det var i 1. eller 2. halvleg???)

2. halvleg starter med at dommeren som på dette tidspunkt langtfra havde været overbevisende fortæller de 2 anførere at han har lagt en linje (de involverede spillere fra begge hold havde dog svært ved at se det) hvor det ville blive tilladt at der blev gået til makronerne. De syntes de 2 anførere var en god ide, og 2. halvleg starter således med 10 frispark på 5 min.. Men det skulle blive værre…
EZLN kom mere med i kampen i 2. halvleg og havde et par gode forsøg som Asbjørn og forsvar i fællesskab fik afveget, mens Ulvene virkede lidt trætte i varmen, men så…

Efter at U'er havde drevet gæk med EZLN's forsvar finder han med et frækt, knaldhårdt skud langs jorden mod fjerneste stolpe, en udækket Bali på kanten af offside, som med sin berømmede målnæse vidste at det var DER chancen ville opstå!!! Med en kattepote af en venstrefod var det så "bare" at udplacere deres målmand (som lå ned). Det udløste vilde protester om offside fra EZLN, men som der blev konstateret: "så hurtig er Bali slet, slet ikke".

2-1!!!! Fantastisk! Så sku den køres hjem - det blev den næsten også, hvis ikke dommeren havde overset en 8m offside fra EZLN!!!! Lortedommer!

En god Ulvekamp - som den opmærksomme læser bemærker har Ulvene under Balis kyndige og erfarne hænder (lad os ikke glemme hvem der står bag bla. Jonas Troest) været usædvanligt godt forberedte og velspillende. Taktikken i pressede situationer løses til holdet bedste og uselvisk som han er lader han sig ofte udskifte for at give mindre kompetente holdkammerater lift erfaring. Ps han havde solcreme med til hele holdet! Smukt