Steppeulvene - DHL-Sport


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 17. April klokken 09.00

0 tilskuere mødte op i Ryparken. Spillerne blev mødt med solrigt vejr med en let brise over Amager.
Ulvenes startede i en taktisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Lars G - Robert, Morten, Nicklas, Bo - Torben, Steen, Koch, Thomas R - Lasse, HC
På bænken sad: Lars, Christian og Asbjørn

Efter den flotte sæsondebut mod De Grønne Bude kom Ulvene ned på jorden igen søndag, da det blev til et 2-4 nederlag til DHL Sport. Ulvene startede kampen som om de lige var stået op (!), og kunne gå til pause efter en halvleg vi ikke snakker mere om med 0-3 i bagagen. Pausen blev brugt på at snakke tingene igennem, og straks fra anden halvlegs start var det et forvandlet Ulvehold der lagde et gevaldigt pres på DHL. Presset udmøntede sig i to scoringer. Den første blev sat ind af Robert (!), som scorede sit første mål nogensinde for Ulvene! Det andet mål blev sikekrt sat ind af HC på et straffe begået mod Robert. Alle omkring banen tænkte 'nu gør de det igen!', men i stedet slog DHL kontra og punkterede kampen med målet til 4-2, som Ulvene aldrig rigtig kom sig over, på trods af et par store chancer til sidst i kampen. En ikke særlig god kamp af Ulvene, som der ikke er råd til flere af i A rækken.