Pokalfinale: Steppeulvene - Colorbar IF 3-1


Spillested: Valby stadion
Tidspunkt: 26 september kl 18.00

Mål for ulvene:

1-0: Quang (assist: Dahl?)
2-0: Jonas (assist: Quang)
3-1: Jonas (assist: Dahl)

Startopstilling (4-2-3-1):

Mikkel K
Ryt - Nicklas - Quang - Martin L
Gregers - Mikkel
Møller - Dahl - Anders H
Jonas

Pokaltriumf!
Til øredøvende larm fra et propfyldt og ekstatisk Valby Idrætspark hentede Steppeulvene sin første titel i hus en torsdag aften i september. Pokalfinalen anno 2013 var et opgør mod overraskelsen fra Colorbar IF og mesterrækkens førerhold, og trods massiv opbakning fra en god flok tilskuere, måtte underhundene fra Colorbar sande, at Steppeulvene var for stor en mundfuld.

På Valby Stadions tilsandede og gigantiske bane leverede Ulvene til tider rigtig flot kombinationsspil, og sejren på 3-1 var meget overbevisende, selvom der var ved at blive en smule spænding, da Colorbar fik reduceret til 1-2 i midten af 2. halvleg. 1. halvleg havde været klart domineret af Ulvene, og Quang kunne efter ca. 15 minutter bakse bolden i mål efter et hjørnespark til 1-0, hvorpå Jonas elegant lobbede kuglen over Colorbars glimrende målmand til 2-0 kort før pausen.

Efter pausen fortsatte Ulve-dominansen, men på et veludført kontra-stød bragte Colorbar kortvarigt spændning ind i kampen, inden Jonas endegyldigt punkterede matchen med en næsten tro kopi af sit 1-0 mål, da han på ny fik vippet bolden over keeper og i mål.

Og så kunne anfører-Gregers endelig løfte en pokal foran de mange blitzende kameraer og endeløs jubel blandt de i hvert fald 6-7 Ulve-fans. En helt igennem glimrende fodboldoplevelse, der vel nøgternt set er det foreløbige højdepunkt i Ulvenens historie. Nu skal vi bare have bygget et pokalskab!

MOM: Mikkel - i hård afstemningsduel med Jonas. Vask: Mikkel. I hård duel med absolut ingen (jo vist nok konen, men den må han klare, når han kommer hjem)