Steppeulvene - SC Boca Vista 4-1


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 25. Maj klokken 11.30

Opstilling:
Tore
Rune - Secher - Quang - Peter
Sam - Gregers - Mikkel B - Lasse K
Møller - Dahl

Bænk: Bo og Jimmy Mål for Ulvene:
Dahl (assist: Sam)
Dahl (assist: Gregers)
Peter (assist: Lasse K) Dahl (assist: Møller)

De må ærgre sig hos Boca Vista over, at vi fulgte dem med op i mesterrækken, for man må sige, at vi har fat i en snor, der fører direkte rundt om deres hals. Vi havde således nakket dem samlet 7-0 i de to indbyrdes opgør sidste sæson, og allerede efter fem minutter fortasatte ulve-målfesten, da Sam efter kvikt angrebsspil sendte Lasse Dahl alene igennem - og ivrig efter at generobre sin topscorerværdighed, svigtede han ikke.

Boca havde ikke meget at komme med, selvom de vel havde de fleste af sine islandske muskelmaskiner med. Men de kom ikke til nogen chancer over for et rimeligt påpasseligt ulve-forsvar. I stedet kunne Ulvene bringe sig foran 2-0, da Gregers brød et Boca-opspil dybt på deres banehalvdel og serverede bolden for Dahl, der påny viste sig skarp a la sidste sæson. Lovende!

I det hele taget kom vi frem til en del chancer, men mange bolde blev også smidt unødigt væk, fordi vi konstant søger killer-afleveringen. Det forsøgte vi at rette lidt op på - spille bolden mere tålmodigt rundt og vente på den rette åbning. En sådan bød sig til kort før pause, da et mønsterangreb endte med, at Lasse K kunne spille en fremstormende Peter fri i venstre side af feltet, og med et følt spark hakkede venstrebacken den op under overliggeren til komfortabel 3-0 føring ved pausen. Strålende!

2. halvleg formede sig på samme måde - masser af kontrachancer til ulvene, mens Boca forsøgte at flytte spillet længere frem. Men de blev grundigt straffet af en efterhånden ulve-klassiker - en bold op på en angriber med ryggen mod mål (Jimmy) - en bold spillet mod hjørneflaget til en hurtig kantspiller (Møller) - og et perfekt indlæg hårdt og fladt ind i det lille felt til en skarp bomber (Dahl. 4-0!

At Boca så i sin eneste periode med overtag fik scoret et dumt mål til 4-1 var selvfølgelig irriterende, men dog acceptabelt. 5 sejr på stribe med minimum 3 overskydende mål og en foreløbig 1. plads i rækken!!!

Næste søndag gælder det topkamp mod Fox. Skynd jer at melde til!!

MOM: Secher