SC Boca Vista - Steppeulvene 1-3
Spillested: Valby
Tidspunkt: 29. september klokken 09.00
Mål for ulvene
1-1: Ryt (assist: Møller)
1-2: Lasse D (assist: Jonas)
1-3: Møller (assist: Jonas)
Opstilling (4-2-3-1)
Philip
Ryt - Nicklas - Secher - Bo
Gregers - Quang
Møller - Dahl - Dan
Jonas
På bænk: Mulle og Franksbrødet
Meisterschaft!
Kun tre dage efter den storslåede pokaltriumf kunne ulvene fordoble pokalhøsten til 2 (..ialt i historien!) med blot et enkelt point mod de gamle kendinge fra Boca Vista. I teorien var mesterskabet vel nærmest hjemme med 9 points forspring og en langt bedre målscore med kun 3 kampe tilbage, men Gregers bægtede i hvert fald at fejre noget som helst, før al tvivl var visket væk.
Og således løb de stolte ulve-spillere ind på en dug-våd, men solbeskinnet Valby-bane en smuk efterårsmorgen od skulle altså stå overfor Boca, der var i en lidt trist forfatning. Kun 11 spillere og med en skidt pointhøst på kontoen, og Boca kæmpede derfor for eksistensen i mesterrækken, mens vi altså kunne hente guldet.
Boca havde dog en meget klar strategi parat: 11 mand foran eget mål - og kompromisløs sats på dødbolde. Og den plan lykkedes meget godt i første halvleg, hvor Boca kom foran efter en dødbold og et skud, der blev rettet af på vejen, mens ulvene trods nærmest Barcelona-agtig boldovertag var alt for dårlige til at udnytte de chancer, som der faktisk var en del af.
Men stemningen i pausen var god - og de Franskbrødet var kommet ind kort før pausen, kunne ulvene stille med den tungeste og mest aggressive stopper-duo i historien, Nicklas og Franksbrødet, Dolph Lundgreen og Jean-Claude Vandamme. Fremragende.
Og udover muskler leverede Ulvene fortsat fint spil, og trænerduoen, der nu havde skiftet sig selv ud og tog plads på sidelinjen sammen med formanden, var sikre på, at Boca snart ville falde fra hinanden. Det sparkede Ryt på flot vis igang, da han fornemt spillede 1-2 med Møller på højrekanten og derpå klaskede bolden fladt over i modsatte side. Og kort efter blev mesterskabet så bragt uhyre tæt på ulve-hænder, da Jonas på glimrende vis kom fri ved venstre baglinie og spillede Lasse Dahl helt fri foran kassen.
Kort før slutfløjtet blev mesterskabet endegyldigt sikret, da Jonas på ny spillede flot fra venstresiden og indover, hvor Møller kunne sætte indersiden på!
Og så sprang champagnepropperne på sidelinjen, og sejrsbrølet var så hidsigt, at formandens ene søn flygtede grædende fra det aggressive ulve-kobbel. Bravo.
Og som om festlighederne skulle stoppe der: Da tøjet skulle fordeles til en vasker, nærmest hoppede Dahl frem i omklædningsrummet: "Tag mig!", "Tag mig" brølede han kådt, og så endte Barca-trøjerne smukt hjemme på Lasses tørrestativ i hVesterbro-herskabslejligheden. Alt i alt en fremragende dag!
Vask: Dahl
MOM: Dahl - administrativt udpeget.