Los Bastardos - Steppeulvene 2-0


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: Fredag 27. August klokken 17.00

0 tilskuere kom til Kløvermarken på denne overskyede dag.
Ulvenes startede i en taktisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Robert - Bo, Morten, Bali, Nicklas - Alsing, Koch, Jacob, Torben - Henrik, Jens
På bænken sad: Krøl

Det korte af det lange: Los Bastardos har skiftet ud i sommerpausen. Efter at have spillet uafgjort mod det andet tophold - FC Island, syntes de åbenbart at de skulle give Steppeulvene kam til håret. LB pressede ulvene højt på banen og på trods af at ulvene havde været farligst, kom de på 1-0 efter hurtigt at vende spillet efter ulvenes boldtab i det opbyggende spil. De spilstyrende Steppeulvene kunne ikke få den næstsidste aflevering til at fungere og LB's forsvar stod rigtig godt. Selv deres keeper så sikker ud. Pirat, snyd og humbug. Kort inde i anden halvleg blev en ellers ufarlig situation til et mål til Bastardos, idet dagens Sorteper i målmandstjansuddelingen, Robert, kom til at forære modstanderen bolden. Ulvene trillede mere rundt med bolden uden at score. Dommeren gjorde dog også sit til at ulvene ikke kunne sætte sig på opgøret. Det sorte bæst havde besluttet at man ikke må gå op i hovedstødsdueller, og hvis man gør det, skal Bastardos have frispark og ulven helst et gult kort. Denne regel blev Koch offer for og kunne derfor se resten af opgøret fra sidelinjen. 2-0 og hurtigt videre. Det skal dog lige nævnes at Bomber Bo Bonnevie er vendt tilbage efter endt lejemål hos FC Barcelona, og fik comeback på sin højre back!