Kbh. Allstars - Steppeulvene 1-0


Spillested: Kløvermarken
Tidspunkt: 28. maj klokken 09.00

En enkelt tilskuer mødte op i Kløvermaken. Spillerne blev mødt med diset og gråt vejr.
Ulvenes startede i en klassisk 4-4-2 formation. Følgende spillere var valgt:
Lars Cas. - Bo, Lars K, Morten, Torben - Alsing, Rene, Lasse, Koch - Lyster, Thomas
På bænken sad: HC, Robert og Bali

Ulvene mødte til kamp proppet med selvtillid, men det skulle hurtigt blive klart at det ikke var Ulvenes dag. Efter mindre end et halvt minut går Koch op i en hovedstødsduel, og støder hovedet sammen med en modspiller. Bulen i panden kunne vel bedst betegnes som på størrelse med et kogt æg, og Koch var helt sikkert færdig med at spille bold denne dag. God bedring!

Første halvleg former sig som en stillingskrig, hvor der ikke rigtig er nogen af holdene der formår at spille sig til chancer. Meget sigende er det et heldigt mål der bringer Allstars foran, da et indlæg får lov at sejle hele vejen i kassen til pauseføring 1-0 til Allstars.

Ulvene virker ikke rigtig som om de tror på det, men der bliver alligvel smidt lidt gejst ind i pausen, og Ulvene dominere starten af anden halvleg dog uden at komme til de helt oplagte chancer. Med et kvarter igen satser Ulvene og spiller med 3 bagi og 5 på midten, men stadig uden succes. Lyster får gult efter 80 minutter, og selvom Ulvene får lagt et vist pres til sidst er det nyttesløst, og kampen bliver tabt med 1-0.

en kollektiv off dag gav sæsonens første nederlag, og nu venter der en meget vigtgi topkamp mod OA næste uge. FORZA ULVENE!